SIDEBAR
»
S
I
D
E
B
A
R
«
Spættet sæl
aug 7th, 2011 by Mikkel Stelvig

Den lille, fine spættede sæl er endnu et fascinerende eksempel på fantastiske tilpasninger i dyreriget. Til trods for flere sygdomsepidemier og store udfordringer med at finde tilstrækkeligt uforstyrrede ynglesteder, findes de i relative store antal i de danske farvande. Den spættede sæl er en sand mester i fridykning, og den kan fange sin føde under vandet, i fuldstændigt mørke, ved at registrere bittesmå bevægelser i vandet.

En fantastisk dykker
Sæler er pattedyr og afhængige af at kunne trække vejret i luft for at overleve. Men en meget stor del af sælers liv og størstedelen af deres aktiviteter foregår under vandet, hvilket har resultetet i nogle helt unikke tilpasninger i deres fysiologi. Sæler finder al deres føde i vandet, de kurtiserer og parrer sig i vandet, og rent faktisk kan de også sove under vandet. Når det sker, stiller sælen sig lodret i vandsøjlen, lukker næseborerne og lader sig synke ned under overfladen og falder i søvn. Når den har brug for ny ilt, kan den, i søvne, svømme op og hente luft. Read the rest of this entry »

»  Substance:WordPress   »  Style:Ahren Ahimsa