SIDEBAR
»
S
I
D
E
B
A
R
«
Spættet sæl
aug 7th, 2011 by Mikkel Stelvig

Den lille, fine spættede sæl er endnu et fascinerende eksempel på fantastiske tilpasninger i dyreriget. Til trods for flere sygdomsepidemier og store udfordringer med at finde tilstrækkeligt uforstyrrede ynglesteder, findes de i relative store antal i de danske farvande. Den spættede sæl er en sand mester i fridykning, og den kan fange sin føde under vandet, i fuldstændigt mørke, ved at registrere bittesmå bevægelser i vandet.

En fantastisk dykker
Sæler er pattedyr og afhængige af at kunne trække vejret i luft for at overleve. Men en meget stor del af sælers liv og størstedelen af deres aktiviteter foregår under vandet, hvilket har resultetet i nogle helt unikke tilpasninger i deres fysiologi. Sæler finder al deres føde i vandet, de kurtiserer og parrer sig i vandet, og rent faktisk kan de også sove under vandet. Når det sker, stiller sælen sig lodret i vandsøjlen, lukker næseborerne og lader sig synke ned under overfladen og falder i søvn. Når den har brug for ny ilt, kan den, i søvne, svømme op og hente luft. Read the rest of this entry »

Myreslugere
feb 22nd, 2011 by Mikkel Stelvig

At fange myrer er ikke et nemt job. Når man så tilmed er afhængig af dem som eneste fødekilde, bliver man nødt til at være usædvanlig god og hurtig til det. Myreslugere kan fange og spise mere end 30.000 myrer om dagen ved hjælp af en lang og kvik tunge.

Der findes to forskellige slags myreslugere: den store myresluger og træmyreslugeren. De lever begge i Syd- og Mellemamerika og deres føde består udelukkende af myrer og termitter. Til trods for den store forskel på levested, henholdsvis i træerne og på jorden, er de to myreslugerarter meget ens. Read the rest of this entry »

Den skandinaviske brune bjørn
feb 15th, 2011 by Mikkel Stelvig

Den brune bjørn er den mest udbredte bjørn i verden. Der lever i dag omkring 200.000 brune bjørne i områder både i Skandinavien, Sydeuropa, Nordamerika og det meste af det russiske kontinent. Der findes et utal af underarter, hvoraf den nok mest kendte er Grizzlybjørnen, som lever i det nordvestlige USA og Canada.

I Skandinavien lever den europæiske underart af den brune bjørn. Den er noget mindre end sin nordamerikanske slægtning og vejer i nogle tilfælde kun halvt så meget. I Sverige, Finland og Norge er der en population på ca. 3000 bjørne, der oftest findes i de store uforstyrrede skovområder. Her kan de kan søge skjul i løbet af dagen og finde mad om natten. Bjørnene er helst aktive om natten, men i perioder med sparsomme føderessourcer er de nødt til også at være aktive i dagstimerne, for at finde nok mad. Read the rest of this entry »

Kæmpetukan
okt 6th, 2010 by Mikkel Stelvig

Kæmpetukanen har verdens største næb i forhold til kroppens størrelse. Op mod en tredjedel af kropslængden udgøres af det enorme farverige næb, som kun vejer 1/20 af den totale kropsvægt.

Kæmpetukanen ses oftest i små flokke i åben skov, plantager og bynære områder i den østlige del af Sydamerika.  Med en vægt på over et halvt kilo er kæmpetukanen den største af de 37 forskellige tukanarter og med det 20 cm. lange næb, måler den en halv meter fra næb til hale. Read the rest of this entry »

Kattalemur
aug 25th, 2010 by Mikkel Stelvig

I tempererede skovområder og på store græsstepper på den sydlige del af Madagaskar lever kattalemuren, den katte-lignende lemur med den karakteristiske stribede hale. Kattalemurer solbaderfor at få varmen, kommunikerer og kæmper ved brug af særlige duftkirtler og duftspredende adfærd, og lever i flokke, hvor hunnerne bestemmer det hele.

Kattaen eller kattalemuren er nok den mest kendte af alle lemurarterne. Den lange hvide hale med sorte ringe, den bløde og nærmest plysagtige grå og hvide pels, de store orange øjne omkranset af en kraftig, sort kant og dens sjove og karakteristiske adfærd har gjort den til et kendt og populært dyr i hundredvis af zoologiske haver verden over. Read the rest of this entry »

Kaimanøglen
aug 19th, 2010 by Mikkel Stelvig

Kaimanøglen er et krybdyr og hører til gruppen af Tejuer, som er det amerikanske modstykke til firben. Tejuer er almindeligt udbredt på hele det amerikanske kontinent. Til forskel fra de andre Tejuer, og de fleste andre øgler, tilbringer kaimanøglen meget tid i vandet, hvor den finder sin føde, som primært er ferskvandssnegle. Read the rest of this entry »

Plettet hornugle
aug 17th, 2010 by Mikkel Stelvig

Til trods for et vingefang på omkring en meter og en cirka halv meter lang krop, hører den afrikanske plettet hornugle til en af de mindre hornugler og er for eksempel langt mindre end den store hornugle som bl.a. lever i Danmark. Plette hornugle fanger og spiser derfor også mindre byttedyr, primært insekter, edderkopper, skorpioner og mus. Men den er faktisk næsten altspisende, så også flagermus, pindsvin, frøer, snegle og fugle, såsom duer og terner, kan være på menuen. Uglen er udbredt i hele den sydlige del af Afrika fra øst til vest, og har tilpasset sig mange forskellige naturtyper, lige fra savanne og ørken til åben skov og bjergområder. Føden afhænger derfor meget af, hvad der er tilgængeligt i det område den lever i. Read the rest of this entry »

Brunskuldret våge
aug 16th, 2010 by Mikkel Stelvig

Den brunskuldrede våge er på størrelse med den, for os danskere, mere kendte musvåge. Men til trods for ligheden i størrelse og dansk navn er de to fugle ikke tæt beslægtet med hinanden. Denne hurtigt flyvende og meget navigationsdygtige våge er udbredt på store dele af det amerikanske kontinent, fra det sydlige USA, gennem Mellemamerika, til de nordlige dele af Argentina. Read the rest of this entry »

Hvalfangst i Barrow
aug 15th, 2010 by Mikkel Stelvig

Barrow er USAs nordligste by og den ligger kun 7 km fra Point Barrow, en pynt der markerer grænsen mellem Beaufort- og Tjuktihavet. Byen er befolket af ca. 4000 mennesker, hvoraf størstedelen er inupiat eskimoer.
Barrow hedder også Ukpeagvik, ”stedet hvor man jagter sneugler”. Sneugler jages ikke mere, men jagt på grønlandshvaler er derimod det byen er kendt for. Read the rest of this entry »

Verdens største kat
aug 13th, 2010 by Mikkel Stelvig

Lydløst lister den store kat sig tættere på vildsvinet, som står bag en lille gruppe træer i et skovområde i det østligste Rusland langs grænsen til Kina. Tigeren kan endnu ikke se vildsvinet, men dens følsomme lugtesans har for længst opfanget den karakteristiske lugt og i samspil med en ekstremt veludviklet høresans, ved tigeren nøjagtigt, hvor vildsvinet befinder sig, selvom det er næsten 30 meter væk.
Tigeren lister tættere på i delvis dækning af det spredte buskads. Vildsvinet kigger op, men tigerens striber udgør en perfekt camouflage, og det er umuligt at se den næsten tre meter lange muskuløse krop. Vildsvinet vender sig om for at spise videre, og med det samme angriber tigeren. I tre hurtige spring tilbagelægger den de sidste 25 meter. De fleksible forpoter med de skarpe kløer drejes indad, tigeren griber fast om bagenden på vildsvinet og vælter det om på siden. De næsten otte cm lange hjørnetænder gennemborer nakkeskindet på vildsvinet og knuser ubesværet halshvirvlerne med et tryk fra de kraftfulde kæber. Tigeren fastholder grebet og sikrer sig, at byttet er helt dødt, før det slippes, for en såret og aggressiv vildsvineorne kan være meget farlig. Dens hjørnetænder er et uhyggeligt effektivt forsvarsvåben og kan forårsage dødelige sår hos en uforsigtig tiger.
Vildsvinet spises ikke på dette sted. Det 250 kilo tunge bytte bæres med lethed hen til en forladt hule et par hundrede meter væk. Her kan det ligge gemt af vejen, så andre rovdyr ikke finder det. Tigeren kan så i ro og mag fortære det i løbet af de næste par dage. Read the rest of this entry »

»  Substance:WordPress   »  Style:Ahren Ahimsa