SIDEBAR
»
S
I
D
E
B
A
R
«
Den skandinaviske brune bjørn
februar 15th, 2011 by Mikkel Stelvig

Den brune bjørn er den mest udbredte bjørn i verden. Der lever i dag omkring 200.000 brune bjørne i områder både i Skandinavien, Sydeuropa, Nordamerika og det meste af det russiske kontinent. Der findes et utal af underarter, hvoraf den nok mest kendte er Grizzlybjørnen, som lever i det nordvestlige USA og Canada.

I Skandinavien lever den europæiske underart af den brune bjørn. Den er noget mindre end sin nordamerikanske slægtning og vejer i nogle tilfælde kun halvt så meget. I Sverige, Finland og Norge er der en population på ca. 3000 bjørne, der oftest findes i de store uforstyrrede skovområder. Her kan de kan søge skjul i løbet af dagen og finde mad om natten. Bjørnene er helst aktive om natten, men i perioder med sparsomme føderessourcer er de nødt til også at være aktive i dagstimerne, for at finde nok mad.Bjørnene lever alene og mødes kun han og hun et par uger i parringssæsonen om foråret. De har ikke egentlige territorier, som de forsvarer, men færdes i store områder på op til 300 km2. Duftmarkeringer og kradsemærker i træerne sikrer, at bjørnene får informationer om andre bjørne i området og dermed kan holde en passende afstand til hinanden. Kønsmodne hanner på jagt efter parringsvillige hunner, kan bevæge sig rundt på områder på størrelse med Lolland (ca. 1200 km2) og kan tilbagelægge strækninger på over 250 km på en uge. Hunner, især hunner med unger, bevæger sig betydeligt mindre, og hvis føden er rigelig, kan de nøjes med områder på omkring 100 km2.

Altspisende

Bjørnene kan spise stort set alt det, de kan komme i nærheden af og der skal meget mad til for at mætte det store dyr. Til trods for deres ry som et glubsk rovdyr, kan op mod 90 % af føden bestå af rødder, planter, bær og svampe.  Behovet for kød kan tilfredsstilles af alt fra myrer til elge. Selv ådsler kan være på menuen. Om efteråret, når bærrene er modne, kan bjørnen spise store mængder af disse, op til tredjedel af dens kropsvægt pr. dag. Det høje sukkerindhold i bærrene bliver omdannet til fedtreserver, som der kan tæres af gennem den lange vinter, hvor bjørnen går i hi.

Bjørnen sover

For at kunne overleve den lange og strenge vinter i Skandinavien, hvor det er næsten umuligt at finde føde, kan bjørnene gå i hi og sove vintersøvn. Når vejret bliver koldere og den første sne falder, og føden langsomt forsvinder, begynder bjørnene at finde et egnet sted til vintersøvnen. Det kan være en klippehule eller en jordhule, som graves ind i en forladt myretue. Men skovbunden i en tæt og uforstyrret granskov kan også bruges.

Til forskel fra andre pattedyr, som f.eks. hasselmusen, som går i regulær vinterdvale, er bjørnens vintersøvn ikke en egentlig dvaletilstand men mere en slags tung søvn og bjørnen kan faktisk nemt vækkes. Kropstemperaturen sænkes, stofskiftet falder med 70 % og hjerterytmen falder til kun 20 slag i minuttet. Indtagelse af mad er heller ikke nødvendigt, da den kan tære på de enorme fedtreserver, som er opbygget i løbet af efteråret. Det betyder, at der stort set ikke produceres nogen affaldsstoffer i kroppen og bjørnen kan derfor sove i op til 7 måneder i træk uden at den behøver at vågne for at skulle af med urin eller afføring.
Det mest bemærkelsesværdige ved denne ekstreme søvn er, at når bjørnen vågner, har den ikke mistet nogen væsentlig grad af muskel- eller knoglestyrke. Den kan altså straks efter opvågning være klar til jagt. Derfor skal man heller aldrig forsøge at nærme sig en vintersovende bjørn. Den bliver let forstyrret og kan lynhurtigt vågne og angribe en indtrængende fare.
Hvis et menneske lå uden at røre sig i bare 3 måneder, ville vi miste 40-60 % af vores muskelstyrke. Derfor er mange forskere selvfølgelig interesserede i at finde ud af, hvilke mekanismer, der er på spil for bjørne. Ny forskning viser, at bjørnen faktisk mister både muskelstyrke og knoglemasse i samme grad som os mennesker, men at den, i modsætning til os, er i stand til at genopbygge vævet uden en fysisk aktivering af musklerne. Hvordan dette sker, vides endnu ikke. Vi mennesker er nødt til at lave fysisk træning for at opbygge muskelmasse og knoglestyrke, men kunne vi aflure bjørnens evne til genopbygning, er der potentiale for at udvikle en slags medicin, der kan erstatte eller hjælpe til under lange genoptræningsforløb, for eksempel efter længere tids sengeleje.

Farlig for mennesker

Bjørnen har et ry som et farligt og utilregneligt dyr. Der er blevet lavet utallige film og fortalt mange anekdoter, som har opelsket dette ry og mange mennesker er bange for bjørne. Det blakkede ry skyldes nok især Grizzlybjørnen, som er den mindst sky af bjørnene. I Nordamerika bliver der årligt rapporteret om angreb på mennesker – langt de fleste af disse sker i de store nationalparker, hvor der lever mange bjørne på et relativt lille område.

Men bjørne er generelt meget sky og vil allerhelst undgå enhver kontakt med mennesker. Den skandinaviske brune bjørn er den mindst aggressive underart, og der forekommer faktisk yderst sjældent angreb på mennesker. Der er kun registreret 3 dødsfald i de sidste 100 år. Bjørnen betragter ikke mennesker som et potentielt bytte og eventuelle angreb sker kun hvis bjørnen føler sig truet eller vil forsvare sin unge.  Skulle man overraske en bjørn under campingturen til Nordsverige er den bedste strategi efter sigende at forholde sig helt rolig, ikke vende ryggen til og langsomt bakke væk fra bjørnen, mens man taler roligt, men højt,  til den. Og huske på, at den er langt mest interesseret i at luske bort uden konfrontation, akkurat som vi.

(udgivet i ZooNyt nr. 4 2010)


Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

»  Substance:WordPress   »  Style:Ahren Ahimsa